Træning, vandring og bakkebestigning

Så er det ved at være et stykke tid siden jeg har blogget, og måske rimeligt nok, det er alligevel de færreste, der synes det er superfedt at høre om mine arbejdsopgaver, som en daglig rapport.

Jeg ved ikke, om det er fordi jeg ved jeg snart skal hjem igen, men jeg sørger for dagligt at holde orden på mit værelse, rydder op hvor jeg kan og får tiden til at gå. Og selvom her virkelig er helt fantastisk, så kan jeg godt mærke et hulrum begynde at opbygges, jeg længes en lille smule hjem.

Jeg fandt ud af jeg faktisk kun har 3 weekender tilbage, og det inklusive den der begynder imorgen!
Der er bare så meget jeg endnu ikke har oplevet, men jeg får trænet en del i hverdagen :)
Løb i Island er noget for sig selv, uanset hvor tit jeg løber, synes jeg altid det er lige hårdt - enten blæser det ellers er terrænet også bare vildt at løbe i, her findes kun trailrun - så jeg blev fristet og lokkede mig selv i en fælde der hedder: NORDIC RACE - THE BEACH, til september, så jeg skal på seriøs træningslejr hele sommeren igennem, bliver en fest. DET er hvad Island gør ved en, man lærer at værdsætte sin krop som en gave.

Vores forlængede weekend blev brugt på... Træning! Fredag var der dømt afslapning, vi sov længe, tog til centrum og spiste lækker kage!
Vi fandt den lækreste lille vegetariske café, med den mest vidunderlige mokka og chokoladekage! Kaffihusið Garðurinn, det er meget mere en blot en anbefaling værd!
Så tog vi hjem og efter kagen besluttede vi at aftensmad måske ikke var synderligt nødvendigt, så vi gik absolut mætte og glade i seng.

Lørdag blev en helt anden snak, jeg stod op til det lækreste solskinsvejr, og så kunne man jo ikke andet end løbe en tur, så dagen blev startet i sportens tegn. Morgen maden blev indtaget i god ro og orden, absolut ingen stress - jeg begynder at frygte stressniveauet hjemme i Danmark.
Hvorfor himler man op over ting der alligevel ikke kan gøres noget ved, lav en plan og overhold den, hvis den skrider, så hav en plan B - for en plan holder kunne til den går i vasken, det lærte man tidligt i livet.
Så tog vi en tur til centrum, for at svømme og komme i varmt bad <3 Det er så velgørende for muskler og led, kommer til at savne det- og svømningen, skal i hvert fald med garanti have et årskort til svømmehallen!
Resten af dagen blev brugt på shopping og der blev lavet noget så simpelt som karbonader med onvstegte kartofler til aftensmad.
Vi gik tidligt i seng, fordi jeg havde en plan om at skulle gå meget langt søndag - og det kom vi skam også til.

Vi stod op kl 8, vi kunne ligeså godt sove lidt længere end normalt. Turen til Helgafell blev debatteret over morgenmaden, vi ryddede af pakkede tasker og 9.30 satte vi kursen mod målet: toppen af Helgafell.

Vandreturen var lige begyndt

Køreturen dertil tager omkring 20 min ved 60 km/t, og så er man ikke ved bjerget, men kan se det.
Vi nåede Helgafell da klokken blev 13, og forcerede lavamarker, der mest af alt mindede om en ørken! Det var storslået, der var fuldstændig stille mellem de små bjerge og efter at have kravlet op ad to små bakker, som jeg havde misforstået, kunne jeg endelig se målet og gik i fugleflugtslinje efter det. Nej, det var ikke let men jeg ville ikke gå flere omveje for at nå det jeg ville.

Lidt af vore baghave på opstarten, der er skam træer i Island, også når vi tager herfra

Billede er ryper, de er snehvide om vinteren (gæt hvorfor...) og skifter farve omkring denne årstid til en mere gråbrun farve, så de stadig er camouflerede. De har den sjoveste lyd.

Første bakke vi kom til viste sig at være et krater der var virkelig smukt, og som jeg ikke ville have kigget ned i, hvis ikke jeg havde fejlfortolket bakken for et bjerg eller ikke var eventyrlysten nok.

Kig direkte ned i krateret

Fra krateret var i midlertid direkte kig til vores fjeld/bjerg Helgafell

Kraterudløbet fra den første bakke vi var oppe på

Lavamarken vi skulle over for at nå det der var mit mål for dagen, det tog nok 45 min fra vores position til de første to høje punkter til venstre i billedet, og ca 30 derfra til Helgafell.

Sidste øde strækning inden opstigningen begyndte på en lækker søndag morgen, det mindede mest af alt om en ørken, der var ikke andet end sand, sten og gammel aske eller hvad man kan kalde det

Den lyse linje i bunden  af billedet og de to sorte pletter 3 cm fra højre nederste hjørne er mennesker

Klippeformationer, der mest af alt lignede forstenet sand

Dette var noget af det underlag vi skulle over for at komme til toppen

Der var faktisk "banet" en sti, hvor de løse sten var skubbet til side af de mennesker der går der jævnligt

Den spændende udsigt, eller, i hvert fald fascinerende formationer helt for naturens egen regning, man føler sig lille.

Udsigten næsten oppe fra toppen

Et pejlemærke! virkelig rart, men med stien på dette "bjerg" er jeg ikke i tvivl om jeg er på rette spor, men var super lækkert da vi skulle ved, så man kom ned det rette sted

Den lille mørke bakke var vi også oppe på

Aner ikke hvad det er, men var NØDT til at have et billede af det

Dokumentation på at vi faktisk nåede toppen :) ganske vist en lille top, men det er ikke at fornægte

Jeps, udsigten fra toppen er ganske enkelt fantastisk, gå derop, det tager ikke så lang tid, at komme til toppen, ca. 30-45 minutter

Dette er et billede af Reykjavik, jeps man kunne se Hallgrimskirken, det var utroligt

Og lidt til venstre fra vores synspunkt lå Hafnarfjöður.

Nedstigningen stadig i blændende sol, ganske vist med en ret kølig blæst der tvang os ned fra bjerget

Stigningen vi skulle forcere. Umiddelbart var det faktisk rarest at gå op.

Inden vi gik op havde jeg lavet en aftale med mig selv af uanset hvad der skete, eller hvor langt vi nåede, vill evi vende om kl 15, fordi det tog ca. 3 timer at kommer hjem, og det uden svinkeærinder.
Tidsplanen hold og vi var nede på helt flad jord igen ca. 14:45.
Næste mål var bare at komme hjem og spise noget mad. Kursen var sat, og der var stadig liv i benene.
Vi gik af ridestierne hele vejen hjem og havde ikke noget kort, så man måtte prøve sig frem efter kroppens naturlig kompas, og det lykkedes også fint.
Da vi nåede over en af de sidste bakker og faktisk kunne se Elliðavatn, var det som om der kom fornyet energi i benene, man kunne se målet, vi ville snart (inden for halvanden time) være hjemme.
Der var klart længere end forventet og man kunne mærke det i benene.

Endelig kunne vi se søen og 15 min efter var vi hjemme kl var blevet 18 og det var 8,5 timer siden vi havde forladt vores rede.
Der blev strukket ud og slappet fuldstændig af, drukket te og spist franskbrødsmadder.

Jeg var nysgerrig, så jeg ville se hvor langt vi minimum havde gået det blev til følgende kort, og der er vores svinkeærinder ikke med eller bjergturen.

Den blå rute var udturen ca, og den grå var hjemturen :D

Da vi skulle arbejde mandag skulle vi næsten ud til bjerget, og det var fantastisk at kunne køre i bil derud ;)