torsdag den 26. marts 2015

Ansættelseskontrakt og billetter

Pyha! Så kom kontrakten endelig! Og hermed er det fastslået at min praktikperiode bliver fra primo april (efter påske) til ultimo maj. Nu kan den reelle planlægning begynde.
Hvordan mon vejret er i Island de næste måneder? Hvad skal jeg have med? Hvornår på dagen skal jeg rejse? Hvad er mest nødvendigt at pakke, når jeg skal have en masse med hjem om to måneder? Der skal være plads til islandske sweatre, luffer, lammeskind og en masse andre lækre varer, man ikke lige finde i Danmark til en fornuftig pris :D

Punkt 1: Orlov fra fritidsjob som post. Jeg tager fat i min chef som har givet mig lovning på orlov, ja det kan faktisk godt betale sig at være effektiv og vellidt på sin arbejdsplads. Blå Lagune måske, sove længe? Nyde den helt fantastisk natur er i hvert fald et absolut must! Vandrestøvlerne skal 100% pakkes ned :D

Punkt 2: Underskrive kontrakten og sende den tilbage.

Punkt 3: Sørge for udbetalingen af mine feriepenge, da jeg alligevel  ikke får tid eller råd til en oplevelsesrig sommerferie, kan jeg ligeså godt bruge pengene på Island.

Punkt 4: Informere min nuværende arbejdsplads om mit fravær i april og maj.

Punkt 5: Bestille flybilletter til ALT for mange penge, heldigvis refunderer AUB alle rejseudgifter :D

Jeg kan langsomt mærke sommerfuglene i maven begynder at røre på sig. Jeg har ALDRG været SÅ langt hjemmefra SÅ længe. Det bliver spændende og lærerigt. Jeg ved jeg kan klare det, selvom jeg nok får lidt hjemve.

Der er bare så meget jeg skal nå inden afrejse, så det er egentlig meget godt jeg lige har en påskeferie inden jeg tager afsted. Min mormor skal nå at lære at skype, det bliver alt for dyrt hvis vi hele tiden skal ringe til hinanden.

Imorgen, fredag 27/3-2015, er min sidste arbejdsdag i Danmark inden afrejse, det er vildt at tænke på - første dag efter ferien er jeg i Island.

lørdag den 21. marts 2015

Ønske og planlægning

Nu sker det. Det jeg han ønsket siden jeg startede min uddannelse som skov- og naturtekniker på Roskilde Tekniske Skole - Vilvorde i januar 2014, jeg skal i udlandspraktik (PIU) - og endda et af de smukkeste steder i verden: Island.
Vi er to piger der tager afsted og vi har begge været der før.
Island er bare et land man aldrig bliver træt af at rejse til, alt er grønt og friskt og overalt hvor man kommer, føler man en stemning af eventyr og svundne tider.

Det har krævet en masse skriven frem og tilbage mellem praktikvært og skole, fordi alt skulle falde på plads.
Vi skulle have forhåndsgodkendt merit for rejsen, fordi det skal kunne dokumenteres at vi rent faktisk vil opnå en vis faglighed ved rejsen. Virksomheden skulle godkendes til elever. Der skulle udfærdiges en kontrakt på løn og arbejdstid - alt i alt en masse computer- og papirarbejde.
Men nu er vi ved at være klar til at tage af sted, vi skal bare modtage kontrakten, underskrive og købe billetter så går rejsen 2 eller 3 måneder til Island!
I forhold til vores planlægning er der afrejse 2. påskedag (mandag 6/4-2015) så vi kan blive indkvarteret og være klar til første arbejdsdag 7/4.

Der har været nogle grumme 14 dage med planlægning og undervejs overvejede jeg at stoppe og bare blive hjemme i stedet, fordi det hele virkede så uoverskueligt - nu er jeg bare lykkelig for at jeg holdt ud.
Det var også en af grundene til at jeg besluttede at lave denne blog, dels som inspiration til andre der gerne vil udenlands under deres uddannelse og ikke kan overskue alt det administrative ved ansøgningen og fordi jeg gerne vil dele alle mine oplevelser deroppefra, med billeder, film og forhåbentlig nogle superfede historier fra arbejde og fritid.

Det bliver hårdt at være hjemmefra så længe men jeg er også sikker på det er så givende en oplevelse at det er hjemveen værd.

Jeg håber at dette og kommende indslag på denne blog vil tjene til inspiration og jer svarer gerne på eventuelle spørgsmål