onsdag den 20. maj 2015

Sten, eller er det et gammelt alting?

Næh der ligger en sten! Og endnu en!
Indrømmet i er næppe overraskede over at der er sten i Island, og endda rigtig mange, og måske så meget desto mere grund til at de har været brugt til byggeri.
Heiðmörk er mere end pseudokratere, sø og arbejde, og havde jeg vidst det før ville jeg have været endnu mere fascineret og have haft meget mere tid til at undersøge sagen nærmere.

Det bliver måske lidt nørdet, men hæng på, det kan være du lærer noget du måske ikke vidste, eller måske netop ved mere end jeg, som jeg virkelig håber på og kan lære mig mere.

Fra første øjekast på Heiðmörk lægger man måske ikke mærke til alle stensætningerne. Men hvis man giver sig tid til at stige ud af bilen, løfte hovedet fra dine fødder og kigge ud på naturen, vil du få øje på en masse stensætninger.
Nogle er mere markante end andre, og når man har gået forbi mange af dem og endda være inde/nede i dem, affinder man sig med at det er en form for ruiner - måske gamle huse fra vikingetiden.

Og det er ikke forkert, men det er ikke almindelige huse.
I Heiðmörk ligger nemlig Þingnes, og ca. her stopper min viden faktisk og mysteriet begynder - mest af alt fordi jeg ikke kan læse Islandsk.

På et skilt på Þingnes kan man læse følgende:

"Landamsmanden (bosætteren red.) Ingólfur Arnarssons søn Þorstein oprettede et ting (parlament red.) på Kjalarnes inden Altinget  blev stiftet på Þingvellir ca. 930. på Þingnes findes en gruppe på 15-20 bygningsrester. Det kan tænkes at være resterne af det gamle Kjarlarnes ting. En undersøgelse foretaget mellem 1981 og 1986, viste at bygningerne der blev undersøgt sandsynligvis havde været i brug fra 900 til op mod 1200".

Så mine mange skilte med:"Mini Borgar" ved stensætningerne i min baghave har faktisk en ret vigtig betydning for Island. Det var her det hele startede.
Bare lidt pudsigt, at Heiðmörk både har de sjældne røde pseudokratere og også begyndelsen på altinget.
Jeg føler mig efterhånden beæret over at bo, præcis hvor jeg bor her i smukke Island.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar