Aldrig har vi set en smukkere morgen! Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og kun en svag vind. Kulden bed lidt i spidsen af ørerne, men det var fantastisk at der intet nedbør var for første gang i 5 dage. Dagen var kort men der blev arbejdet igennem. Opgaven stod igen på tynding af fyr i vandreservatet. Der var en masse træer der var væltet i stormene (i fagsprog kaldet: stormfald) og der skulle ryddes op, ja det gør man faktisk også i naturen, primært fordi der skal plantes nye træer, når frosten slipper jorden. Til middag var der rester af suppen med lam fra igår og diverse brød.
Vi fik fri kl 13, og havde så mulighed for at låne Subaru'en (vores dejligt terrængående køretøj) til byen og gå på loppemarked og senere hente Andreas der ville trave/bestige Esja, de bjerge man kan se i horisonten fra vores køkkenvindue, det skulle være områdets højeste bjerg (914m).
Ved fyraften drog vi mod huset, je vandrede med den cykel vi har fået istandsat så vi kan cykle til busstoppestedet mod Reykjavik, hvis det ikke er muligt at låne en bil, de andre tog bilen, hele den lange vej på 5 min fra værkstedet til Elliðavatn.
Så besluttede vi at holde en planlægningspause indtil kl 14, hvor Andreas kørte med Sævar (vores chef) til Mogilsa og Esja - vi aftalte at mødes med ham ca. 3 timer efter.
VI kørte mod Reykjavik for at finde et loppemarked, jeg har aldrig kørt i Island før, men det gik godt - til at starte med, hele vejen derind gik fint men at finde den vej vi skulle til - ja det var en helt anden snak. Rigtig mange gadenavne ligner nemlig hinanden og skiltene er så små (når der endelig er nogle) at de ikke kan læses på længere afstand. Så vi turede rundt i Reykjavik City omkring en time inden vi fandt frem.
Endelig fandt vi den rigtige gade og også et sted at holde, så var der ro i sjælen for en tid, vi vidste endda hvordan vi skulle ud af byen igen.
Efter en dejlig tur på loppemarked fyldt med ny energi og mod, satte vi kursen mod en tank og Andreas - det var sværere end det lyder.
Vi kunne ikke finde den tank, hvorpå vi skulle fylde methan-gas på bilen, vi kørte rundt og rundt og ærligt talt har vi kørt i rigtig mange cirkler idag, op og ned af afkørsler fordi skiltningen er så ringe - jeg er sikker på det fungerer hvis man kender området, ellers er man virkelig lost - det passede endda så fint når radioen spillede sange hvor netop "lost" indgik.
Efter endnu længere tid, hvor vi igen var kørt forkert ALT for mange gange, fandt vi ind til den tank, der var blevet talt om siden vi ankom, men vi har jo ikke methan-gas biler i Danmark, så hvordan finder man ud af hvordan man skal tanke det? Vi var tre kvinder, og det har altid været en kvindes privilegium at spørge om hjælp, så vi fik hjælp af den flinke tank-dame og betalte med firmaets kort. Så satte vir kursen mod Andreas og endelig gik det godt - men stadig kun det første af ruten. Så gik det galt igen og jeg havde kørt mig blind med tre dårlige ikke kompatible kort, var det svært for min flinke navigatør der var meget overbærende at finde den rigtige vej. Det endte med at vi skiftede plads og så gik kursen mod Andreas, der havde ventet i to timer. Vi havde købt lidt mad med til ham og en cola, og der blev fyret op for varmen i bilen da han satte sig ind.
Vejret havde været godt op turen op ad bjerget, men så var han gået ind i en snestorm. Det viser sig nemlig at de flotte skyer der ligger overbjergene faktisk ikke er skyer med fygende sne fra snestorme. hans handsker havde været gennemblødte og han var selv gennemkold, men der var ingen sure miner.
Vi var hjemme ved huset igen kl 19 og siden har folk bare passet sig selv.
Weekenden står på termisk bad, shoping, vandreture og en masse andre spændende aktiviteter - vi ser hvad Island kan byde på.
En ting er sikkert her er aldrig kedeligt :)
PS. Jeg har oplevet meget frustrerende, men intet slår frustrationen ikke at kunne finde den rigtige vej - om, og om, og om ingen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar