Forkrøblede birketræer

Efter al for lang tid med plantning - i frossen jord og stiklinge produktion, har jeg igen fået en motorsav i hånden!
Så vi pakkede den lille røde bil og kørte efter Gustaf, ud til vores arbejdslokation, ca 20 min væk - det giver måske en lille idé om størrelsen af naturreservatet Heiðmörk.
Vi skulle lave udkørselsspor og derved rydde en hel del birk (betula), lidt pil (salix)og fælde nogle rødgraner (picea abies). Det virkede som en overskuelig opgave, lige indtil vi skulle finde det spor der skulle ryddes.
Vi kravlede under, over, igennem små forkrøblede birketræer, det var næsten som en forhindringsbane, og her skulle man også passe på, ikke at få noget i øjnene.
Efter mangen krig med buske og diverse træer kom vi endelig til sporets ende, og skulle nu den modsatte vej for at hente vores save...
Det endte med at blive en yderste lærerig nedstigning, om man så kan kalde det.
De birketræer vi kender fra Danmark har gerne formen der ses på billedet nedenfor:

Klassisk birkeskov i Danmark

Mens de islandske birketræer er underligt, voldsomt krogede, se  nedenstående billede

Billede af klassisk islandsk birkeskov - kontrasten skulle gerne være til at få øje på.

Jeg havde undret mig over de forkrøblede birketræer siden jeg ankom, for de ligner alt andet end træer, snarere buske af en udefinerbar art.
Jeg spurgte hvilken type birk der er mest almindelig i Island, og det er Dun-birk (den har små fine hår - kendes som Bétula pubéscens).
Men dværg-birken (Bétula nana) spiller en væsentlig rolle i det underligt udseende birketræer.
Der er i Island nemlig blevet dannet en hybridform af dun- og dværg-birk. Bladede har en størrelse der ligger mellem dun-birken der har relativt store blade og de noget mindre blade på dværg-birken.
Derudover har hybridformen en klart busket struktur, men vokser meget mere i højden end den rene dværg-birk.

Her ses et billede af Bétula nana - dværgbirk

Og her et billede af Bétula pubéscens - dunbirk

Det er biologisk set hel normalt at dværgbirk danner krydsninger med andre birke-arter, men fordi dværgbirken er udryddet i Danmark, ser vi ikke disse fascinerende krydsninger.

Faktisk finder man kun dværgbirk i forbindelse med mosefund, som Egtved-pigen og Grauballe-manden.

Krydningerne er ofte stærkere end de rene arter, men kan selvfølgelig også være svagere, præcis som andre hydridformer i naturen. 

Med den mængde af hybrider vi er kommet forbi denne arbejdsdag, vil jeg vælge at tolke at krydsningen faktisk er stærkere, fordi den er tilpasset klimaet og den vokser ganske aggressivt.

Birk bliver betragtet som ukrudt, det vokser ganske simpelt steder man ikke ønsker og i mængder man ikke er interesseret i. Men i Heiðmörk, der også er et rekreativt skovområde, er birk væsentlig at have, fordi publikum generelt er glade for træet, men det kan grundet den forkrøblede form ikke anvendes til produktion og tager derfor en del plads, fra andre produktionsanvendelige træer.

Denne pladsovertagelse er imidlertid en rigtig fin ting, når der skal plantes nye planter, for hybridbirkene er gode til at skabe læ, og der var da heller ikke meget vind da vi gik rundt og skovede/tyndede, det blev faktisk decideret varmt.

Endvidere er birkene også rigtig gode til småfuglene i landet. 

Der er altså endnu en grund til at tage til Island, det er muligt dels at se dværgbirk men også hybrid-birk i store mængder.

Helt rart at få mysteriet om træerne afklaret.