Heiðmörk, pseudkratere og Mars

Måske er det faktisk på tide at fortælle lidt om det naturområde jeg bor i disse to måneder af min praktik.

Området hedder Heiðmörk og ligger ca. 15 km fra centrum af Reykjavik. Området blev lavet til naturreservat i 1956 og siden da er der blevet plantet mange træer, målet er at plante 5000 træer årligt pr ha.
Det er en hel del, specielt i betragtning af, at alle de små træer - værende birk (betula), pil (salix), el (alnus), fyr (pinus) og gran (primært picea sitchesis), faktisk allerede fylder en hel del.
I naturområdet ligger også vandreservatet.
Vandreservatet har ikke været plejet i 30 år, fordi man har været nervøs for forurening af undergrunden og dermed vandreserverne til Reykjavik, fordi de netop kommer fra dette reservat - og på en måde forstår man dem godt, for når man kommer fra fx Danmark og der er vant til en blid klor-smag i postevandet, er det en fornøjelse at kunne åbne for vandhanen og drikke rent, velsmagende kildevand - det er helt klart bevaringsværdigt. Til gengæld har naturreservatet (hvor jeg er i praktik) kun fået nøgle til det ene aflåste areal, og ikke det andet.

Jeg fældede et af de større træer i vandreservatet i en tynding for at give mere plads til de andre træer. Træet skal ikke anvendes til produktion, men bliver anvendt til brænde som sælges til forskellige mennesker i området og Reykjavik, fx et pizza-bageri, som får leveret på bestilling.
Træet jeg fældede var maks. 10 meter højt, men havde levet 35 år. Det var ret fascinerende at finde ud af.

På forsøgsbasis prøver naturreservatet at importere og plante træarter fra bla Alaska, fordi planter derfra også er vant til et hårdt klima, frost og blæst. Det ser ud til at pilen klarer sig rigtig godt.

Vi har været ude at grave selvforyngede planter op. Det var noget af en opgave. Mest fordi det ikke var jord, men sten alle planterne stod i.
Disse planter er altså yderste hårdføre og reservatet vil gerne beholde dem og avle videre på dem frem for bare at skære dem ned og dræbe dem, når de vokser steder der ikke er hensigtsmæssige.
Den overordnede plan med plantning er træer er dels at øge biodiversiteten, samt skabe læ, for de nye træer der skal plantes senere.
Skovforeningerne i landet satser på at Oregon fyren, skal være den dominerende træsort i landet, hvilket er modsigende i forhold til, de gerne vil have en varieret skov, bestående både af løv- og nåletræer. Den primære skov i øjeblikket er som de fleste nok ville have gættet, eller oplevet ved selvsyn: nåleskov.
Men det er svært at indføre nye træarter og derfor skal der nu til at køre en samarbejde mellem de nordiske lande (Grønland, Færøerne og Island).

I skovforeningerne har man fundet ud af at nitrogenfikserende planter er med til at forbedre jorden og gøre en mere næringsrig, derfor ser man overalt lupin.
Contorta-fyren der er det mest udbredte og anvendte fyre træ i landet er også med til at forbedre jorden for de planter der skal vokse der efterfølgende - der gøres altså rigtig meget for at få skov i Island igen, fordi skoven dels er bliver ødelagt af vilde får og fordi folket brugte brænde som primær varmekilde før det blev muligt at kanalisere den termiske undergrund.

Contortafyren, anvendes både til forbedring af jorden, for kommende træer, samt det mest anvendte træ til juletræ.

Men går man lidt væk fra skoven, ud mod vejen og vandløbene der også er forbundet med vores hus-sø (Elliðavatn), kan man se de mest vidunderlige klippeformationer, som ligner enorme, fast-frosne, forstenede, bølger. Og det er næsten hvad det er.
I Heiðmörk ligger nemlig lavaområdet Elliðaáhraun, der oprindeligt havde 80 pseudokratere, men mange af dem af dem blev brugt under 2. verdenskrig til Reykjaviks lufthavn, landingsbane samt veje.

I 1961 blev de tilbageværende kratere erklæret for national monument og i 1972 blev både kraterne og et stort område omkring dem erklæret for naturreservat.

Kraterne blev dannet, da den varme lava for knap 5000 år siden strømmede over moser og søer for at nå vandet, efter et vulkan-udbrud. Vandet under lavaen begyndte så at koge, og kraterne er skabt af de eksploderende vanddampe, der trængte igennem lava-massen.
Kraterne er røde og faktisk helt unikke for hele verden. Lignende kratere findes kun på Mars.
Den røde farve skyldes som så megen anden rødfarvning i naturen oxideret jern. Den samme reaktion der finder sted ved maling med svensk-rød, hvor jernet i malingen oxiderer ved kontakt med luften og efterlader den farve som alle, der har været i Sverige, kender.

Heiðmörk er helt klart en overset turist attraktion. De fleste der kører til Den Gyldne Cirkel (herunder Gullfoss og Geysir (Strokkur)) kunne med stor fordel og gevinst lægge vejen forbi, et stort plus er, at der er læ mellem kraterne, og de ligger tæt på vejen.