Geysir og Gullfoss

Gejseren Strokkur

Vandfaldet Gullfoss

Så blev det søndag. Jeg var først oppe ligesom lørdag og klarede morgenbordet. Så havde vi fællesspisning, ikke lige så sundt som i hverdagen, men det skal jo også være lige hyggeligt når man har fri. Da klokken blev ca. 10.15 satte vi kursen mod vores højt elskede gejser; Strokkur, med forskellige kort, jeg havde skrevet vejnumre og bynavne ned vi skulle henholdsvis køre på og køre igennem. Det overraskende godt efter ca. 1t 20 min nåede vi vores mål.

Fun-Fact om gejseren. Alle kalder den for Geysir, men Geysir er faktisk stoppet med at springe, grundet forstyrrelser i undergrunden, i stedet findes så Strokkur og Litli-Geysir. Det er svært helt st beskrive hvor fantastisk gejseren og vandfaldet var, så der kommer en del billeder til at understøtte min påstand.

Vejret var fantastisk. Solen skinnede fra morgenstunden og der var ingen blæst, så der var reel chance for at se en regnbue ved vandfaldet.

Turen derud var helt fantastisk! Man kunne se umådeligt langt over bjergene, solen skinnede i isen, og vandet i elevene (store vandløb) glitrede som krystaller, præcis som i film. Vi var så højt i bjergene at vi fik tryk i ørerne, både op og ned, det var en vild fornemmelse - specielt fordi man lidt mistede afstands- og tidsfornemmelsen på turen.

Vi startede med en tur i turistshoppen fordi morgenkaffen/-teen havde passeret systemet og kaldte lidt på en toilettur. For at være på den sikre side, efter de mange gange vi allerede havde kørt forkert, valgte jeg at investere i et vejkort, det viste sig at være en god løsning da de store veje alle har numre og henviser til de veje der går i forbindelse med, det er åbentbart kun i byerne det er et reelt problem at finde vej.

Så satte vi kursen mod den varme damp vi kunne se stige op fra jorden på den anden side af vejen.

Dette var det umiddelbare syn der mødte os. Det så ikke ud af meget. Lidt vanddamp der stiger til vejrs på en kold vinterdag? Hvad er der specielt ved det? Så så vi dette skilt står ved afløb fra gejseren Strokkur, der springer med vand op til 98 grader celcius. Temperaturen denne søndag lå på et par graders frost, men det var ikke til at mærke da der ingen vind var.

Over alt blev der advaret mod det varme afløb, måske også fordi det ikke kun var afløb, men også tilløb fra andre varme kilder i undergrunden der var med til at holde vandets temperatur oppe. Det var tillokkende at stikke en hånd ned i det varme vand, måske netop fordi det var usikkert hvor varmt det egentlig var - men vi beholdt vores strikkede islandske luffer på, det var alligevel det rareste.

Så gik vi over til Strokkur, den havde lige sprunget, så vi måtte vente ca. 4 minutter. En periode der kan virke overkommelig i mange situationer, som regel venter man i længere tid i Netto på at blive ekspederet, men det virkede som en evighed, måske fordi man var spændt på, hvordan eller hvornår vandet ville springe igen - og måske endnu vigtige om det ville blive et godt billede/film eller man skule vente endnu længere for at forevige dette fantastiske syn.

Jeg prøvede at filme, men min telefon blev for kold og gik i dvale, så det blev der ikke noget af. 

Dette var hvad der skete, billedet øverst til venstre er sammenstrækningen, nederst i midten springet og øverst til højre afslutningen. Selv med den smule vind der var, skulle man holde sig ude af vindretningen, det var der enkelte turister der ikke havde opfange, så de fik et ufrivilligt bad - men kom da smilende derfra.

Da vi havde set hvad vi mente var vigtigt, kørte vi videre mod Gullfoss, der lå ca.  10 km derfra. En overraskende kort tur i forhold til hvad vi havde kørt blot er par timer tidligere.

Igen skulle vi da lige ind i shoppen - om ikke andet så for at få varmen, der var ingen mange fine spændende ting som turister køber for at huske de har været i Island, istedet for bare at opleve det smukke og helt unikke land de har valgt at besøge.

Vi startede med at gå til det øverste plateau, derfra kunne man se udsigten på billedet ovenfor. Man fik vandsprøjt i ansigtet og det var koldt at have hænderne fri - på grund af den sparsomme vind og vandet.

Man kunne under normalt omstændigheder komme tættere ned til vandfaldet, men stien var tilsneet og vejen var lukket.

Vi så da godt skiltet men det afholdt os ikke fra at gå på eventyr ned at en sne/isglat sti ned til vand vi regnede med var ret koldt - selvom der også her kom vanddamp, eller hvad man kan kalde det.

Det var helt klart det værd at komme derned, bare turen derned var fantastisk.

Her står vi HELT nede vand vandfaldet, og kan mere eller mindre mærke hvordan vandets brusen forårsager rumlen i klippeundergrunden.

Grundet frosten blev der dannet de smukkeste samlinger af is på klippevæggene, Det lignede et eventyrlandskab uden lige. Nok havde det været en farlig færden derned - men besværet værd.

Så gik turen mod Elliðavatn og aftensmad, det havde været en lang dag, så det var helt rart at finde hjem helt uden at køre forkert.

Til gengæld kørte vi direkte ind i et voldsomt snefald da vi kørte op på bjerget, og det fortsatte hele vejen hjem, så vi kunne ikke se vejskiltet til Heiðmörk før vi var kørt forbi. Heldigvis er er en rundkørsel at har hundrede meter længere nede vi tog en tur i og så kom hjem i sikkerhed.